Samarbejde med Anti Doping Danmark

AntidopingDanmark

Overtrædelse af dopingregulativet har alvorlige konsekvenser og kan i yderste fald føre til livsvarig udelukkelse fra al idræt under Danmarks Idrætsforbund. Hertil kommer de betydelige helbredsmæssige risici og bivirkninger, som brug af dopingmidler medfører.

Bøffen har en aftale med Anti Doping Danmark om uanmeldte kontrolbesøg, hvor der gennemføres dopingtests efter gældende regler.

Alle medlemmer af foreninger under Danmarks Idrætsforbund er omfattet af forbundets dopingbestemmelser og er forpligtet til at medvirke ved enhver form for dopingkontrol.

Bestyrelsen understreger, at brug af doping er ulovligt. Besiddelse, anvendelse eller videresalg af stoffer på WADA’s liste (The World Anti-Doping Agency) vil som minimum medføre øjeblikkelig eksklusion fra Kirke Hyllinge Idrætsforening.

I Bøffen accepterer vi under ingen omstændigheder medlemmer, der anvender, besidder eller videresælger dopingmidler.